Open source fællesskaberne

Mastodon

Mastodon er et program, der kan minde om beskedtjenesten X / Twitter, og som benytter den åbne standard ActivityPub.

Dermed er Mastodon en del af de mange tjenester og sociale platforme, der tilsammen danner Fediverse.

Her på siden samler vi vejledninger til Mastodon, men se også vores side om Fediverse for at forstå det store billede. 

Så velkommen til Mastodon – et frit og åbent, decentralt, socialt medie. 

KATEGORI: Fællesskab

Fordele

Mastodon leverer et værktøj til at kunne kommunikere i det korte format, som vi kender fra Twitter / X. Samtidig er det open source og giver en frihed til at kunne køre hvor som helst. 

Vores anbefaling

Vi anbefaler at prøver det. Ganske enkelt – besøg – se – undersøg. Det ér nyt og anderledes – men på den anden side også helt enkelt og logisk og Twitter-agtigt. Start fx på mstdn.dk og prøv at være nysgerrig. 

Stærkt alternativ til

lignende værktøjer med mindre frihed

Fakta

Licens

Hent programmet

Perfekt til

demokratisk, frit og sikkert socialt medie

Sådan gør du 

Mastodon joing servers cc-by Kirstin_Kim, Peertube

Vejledninger

For at lære værktøjet godt at kende, har vi samlet en række af de bedste videovejledninger til dig her.

Vores anbefaling

PeerTube har videoguides – se kanalen Mastodon Tips.

Mastodon er “super-twitter uden et virksomhedsgrisk algoritme”

ExtremeJavascript

Den geniale ting er, at jeg kan følge nogen, der poster billeder på Pixelfed fra min Mastodon-konto, og deres indlæg vil vises problemfrit i min tidslinje.

I det store hele er Mastodon, Pixelfed, PeerTube, Lemmy osv. alle forskellige skins, der viser indlæg lavet i ActivityPub-formatet, afhængigt af hvilken slags side du tilgår dem fra.

TFFPrisoner

Mastodon er en gratis og open source software til at køre mikro-blogs-funktioner der ligner Twitters. Softwaren bruges af en række uafhængige computerknudepunkter (noder), kaldet “instanser”. Hver Mastodon-bruger er medlem af en specifik instans, og disse kan derefter kobles sammen for at give brugere fra forskellige instanser mulighed for at kommunikere med hinanden.

cc-by-sa Wikipedia

Fediverse for begyndere (ordbogen)

Det kan i starten være lidt forvirrende og kompliceret helt at forstå de mange nye begreber, navne og ikke mindst de tekniske forbindelser og relationer, når vi snakker om Fediverse.

Derfor vil vi prøve at give dig en lille “Fedi”-ordbog her, og lad os starte med dét som udgør kernen i Fediverse; standarden ActivityPub. 

God fornøjelse.

ActivityPub

ActivityPub kan måske forklares ud fra navnet. Det er en pub hvor aktiviteter mødes. Altså et knudepunkt eller en central for aktiviteter. Mere teknisk forklaret, så er ActivityPub en åben standard for sociale netværk, anbefalet af W3C. Altså en norm for hvordan man anbefaler at netværk skal kunne tale sammen.  Der er to forhold, som ActivityPub beskriver: koblingen mellem bruger til server, og koblingen server til server. Læs mere om ActivityPub på w3c.org  

Instans

Instanser er det tekniske ord for at der findes deltagere i dette netværk. Så hver server, der bruger denne standard fra ActivityPub til at forbinde brugere og servere bliver altså omtalt som en instans. Instanser er altså servere i det fælles netværk, som kaldes for Fediverse. Serverne kan være forskellige, bruge forskelligt software (Mastodon, PixelFed, Peertube m.fl) og virke med vidt forskellige formål, sålænge de overholder standarderne i Activitypub er de instanser. Læs mere om instances på engelsk Wikipedia

W3C

W3C, World Wide Web Consortium, er den globale organisation for internettet, der arbejder for at sikre fælles standarder for et sikkert, tilgængeligt, globalt og privat internet. Læs mere om w3c.org

Standarder er dét, der gør at tog kan køre på tværs af grænser, fordi har sporvidde. At vi kan tænde lyset fordi vi er enige om at der ca. er 220 Volt i stikkontakten og at vi kan måle, veje og beskrive alt muligt i vores verden med SI-enheder. 

Software, der understøtter ActivityPub

Der er mange spændende projekter, der udvikler funktioner indenfor ActivityPub-standarden. Det betyder at der er mange forskellige platforme, der kan noget hver især, men som også kan snakke sammen og sende informationer til brugere fra den ene platform til en anden.

Mastodon kan sammenlignes med X / Twitter, som et værktøj til at sende små beskeder. PixelFed er at sammenligne med Instagram. PeerTube er alternativ til Youtube og Ghost kan måske tænkes som et alternativ til Medium. 

Læs mere om software, der understøtter ActivityPub her

PixelFed

PixelFed er at sammenligne med Instagram; et sted hvor vi kan vise hinanden billeder, tekster og små filmklip. Lighederne er mange, men det mest spændende er nok hvordan de er forskellige: Forestil dig at du fx gerne vil se indholdet i den rækkefølge som du ønsker. Fx kronologisk. Det kan du ikke på Instagram (de bestemmer) men det kan du på PixelFed (du bestemmer). 

Læs mere om PixelFed her

Alle har som minimum ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger, er op til dig. Men som minimum skal du vide, hvad du vælger mellem.

Mastodon
Fællesskab

Senest redigeret maj 2026

Forfatter: Peter Leth

Kilder:
Topbillede cc-by-sa Tobias Buckdahn, Wikimedia Commons