Openstreetmap

Open Street Map er verdens bedste verdenskort. Det er lavet af tusindvis af mennesker gennem mere end 18 år, og du kan være med!

Det er nemt at komme i gang, og nemt at blive grebet af. Inden du ser dig om har du lavet en havn i Tanzania eller en cykelsti i Tarm. 

Kort sagt – i OpenStreetMap er det dig der frit og åbent er med til at gøre at vi alle har et godt kort.

KATEGORI: Kort , Citizen , Giv en hånd

Fordele

OpenStreetMap er enkelt at frit at bruge og enkelt at bidrage til.

Vores anbefaling

Vi anbefaler alle at lære sig at arbejde med OpenStreetMap. Det giver en masse viden om data som man kan bruge igen og igen.

Ulemper

Kan virke lidt overvældende de første 10 minutter man tegner, særligt hvis man får begyndt et sted hvor det i forvejen er meget tegnet.

Vidste du 

at Rejseplanen og Nybolig er to af de virksomheder i Danmark, der bruger OpenStreetMap. 

Fakta

Licens

Brug programmet

Perfekt til

At lave et kort, der kan deles og bruges både online og offline

 

Sådan gør du

Opret bruger 

Begynd med at oprette en bruger

Det er nemt at oprette en brugerprofil til OpenStreetMap.

Tegn en mark

Tegn marker

Det er nemt at tegne marker.

  1. Sørg for at du er logget ind.
  2. Vælg et kortområde som du kender og vælg Rediger.
  3. Vælg 3 for områder.
  4. Følg kanten af en mark.
  5. Luk redigering med Enter og vælg den kategori du har tegnet.
  6. Gem dit arbejde hver 5-10.minut.

Læhegn 

Lær at tegne læhegn

Det er nemt at tegne læhegn.

  1. Vælg et passende kortområde at redigere.
  2. Vælg 2 for at tegne en linje
  3. Vælg Enter når du har tegnet langs fx et hegn.
  4. Vælg Læhegn i kategorierne til venstre.
  5. Gentag.
  6. Gem en gang hvert 5-10.minut. 

Bygninger

Lær at tegne bygninger

Bygninger er et område.

  1. Zoom ind på et område og vælg Rediger.
  2. Vælg Område eller brug genvejen 3 for at tænde for værktøjet.
  3. Sæt markeringer ved bygningens hjørner.
  4. Luk med Enter.
  5. Vælg Bygninger og vælg Bygning.
  6. Hvis du kender formålet med bygningen kan du også vælge typen mere specifikt, fx Hus.
  7. Tryk på Q for at gøre din bygningspolygon vinkelret.
  8. Gem for hver 5-10 minutter du arbejder.

Enkel redigering (ENG)

Lær simpel redigering

Vejledningen herover er på engelsk. Herunder finder du de danske vejledninger.

Det er nemt at redigere – du skal bare starte ud med enkle opgaver.

  1. Vælg et kortområde et sted i verden, hvor kortet ikke er super detaljeret.
  2. Vælg 1 for punkter, 2 for streger eller 3 for områder.
  3. Følg fx midten af en sti eller en vej. Eller følg kanten af en mark.
  4. Luk redigering med Enter og vælg den kategori du har tegnet.
  5. Gem dit arbejde hver 5-10.minut.

Opret bruger 

Begynd med at oprette en bruger

Det er nemt at oprette en brugerprofil til OpenStreetMap.

Vejledninger

For at lære værktøjet godt at kende, har vi samlet en række af de bedste videovejledninger til dig her.

Vores anbefaling

Leg med værktøjet og se evt et på vejledninger her.

Lær programmet

OpenStreetMap tutorials på Skoletube og på Youtube

Eksempel

Medier til dit tool 

Medier for alle

Har du lyst til også at lære hvordan du henter kort fra fx OpenStreetMap, så skal du besøge siden MedierForAlle.dk. Her finder du åbne og frie ressourcer som du må hente.

Alt er udførligt beskrevet med eksempler på kildeangivelser med mere.

Vi anbefaler

… at du bruger Medier for Alle til at finde indhold, som du bruge. Se hvordan her.

Alle har som minimum ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger, er op til dig. Men som minimum skal du vide, hvad du vælger mellem.

Open Street Map
Kort & GIS

Senest redigeret: marts 2024

Forfatter: Peter Leth

Kilder:
Topbillede cc-by-sa OpenStreetMap. Tak til alle bidragsydere
Ikoner er fra NounProject