Matrix

Matrix er ikke bare ét tool eller én tjeneste, men derimod nærmere en standard for en sikker og krypteret måde at kommunikere. Du ved fra en email og en telefonsamtale at kommunikationen jo fint fungerer selv om det kan være mellem mac og pc – mellem Protonmail, Gmail eller Outlook. Og at forbindelsen jo er lige fin, om du snakker med dine venner i en telefon fra Apple, Samsung eller en tredje producent. 

Det er fordi man benytter en fælles aftalt standard for hvordan emails og telefonsamtaler skal fungere. En aftale eller en standard, kan også kaldes teknisk forklares ved at man benytter en protokol.

Matrix er interessant at kende fordi den giver os mulighed for at kommunikere med hinanden, både 1:1, i private grupperum og i offentlige rum. Og eftersom at Matrix ikke er ét bestemt værktøj, kan du også vælge mellem forskellige klienter, der kan bruges. Den mest udbredte hedder Element men du kan også møde andre modeller som fx FluffyChat, Cinny, NeoChat og SchildiChat. Bare husk på at de alle fungerer grundlæggende ens, fordi de jo netop bruger sammen protokol fra Matrix til at snakke sammen.

For at komme godt i gang har vi her forsøgt at samle lidt tips og tricks, som du bør kende. 

KATEGORI: Fællesskaber

Fordele

En standard, der gør dig i stand til at kommunikere enkelt og sikkert. 

Vores anbefaling

Matrix kan anbefales, fordi det er godt udbredt i mange miljøer og fordi det altid vil fungere frit og decentralt med open source software.

Ulemper

Der er en lille stejl kurve for at komme i gang med fx Element. Vil du lave din egen server skal du også lige kunne det.  

Stærkt alternativ til

Oplagt alternativ til lukkede løsninger som X, Messenger etc. 

Fakta

Licens

Hent programmet

Perfekt til

Sikker kommunikation 

 

Sådan gør du 

Grundig forklaring

Filmen her (25 min.) giver dig en fin forklaring på hvordan Matrix fungerer og hvordan du kan komme i gang. 

Derefter går den videre og kommer omkring en lang række muligheder, opsætninger og funktioner. 

Vejledninger

For at lære værktøjet godt at kende, har vi samlet en række af de bedste videovejledninger til dig her.

Dokumentation om Element 

Når du vil i gang med Element, så anbefaler vi at du besøger deres dokumentation her. Den giver en god indføring og forståelse af opsætning og sikkerhed. 

Mastodon & Matrix

Hvis du tænker om der er en forbindelse mellem Mastodon og Matrix, så er det kort svar nej. Mastodon er baseret på ActivityPub-protokollen, mens Matrix bruger sin egen protokol. 

Det lidt længere svar er at begge protokoller er decentraliserede og federerede teknologier, som sikrer at servere kan forbinde sig med hinanden uden at ét firma ejer hele netværket. 

Så Mastodon og Matrix er sikre åbne alternativer til lukkede platforme og monopoler.  

Alle har som minimum ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger, er op til dig. Men som minimum skal du vide, hvad du vælger mellem.

Matrix
kommunikation

Senest redigeret august 2026

Forfatter: Peter Leth

Kilder:
Topbillede er screenshot fra Matrix.org.
Når du finder dette portræt i oversigter, kategorier eller søgeresultater ser du logoet til Matrix.org. Dette logo er trademark for The Matrix.org Foundation. Vi er på ingen måde støttet, opfordret eller på andre måder tilknyttet til dette varemærke eller denne organisation.