Velkommen til dette aller første indlæg på Tools for alle. Et indlæg om hvad det vil sige at hente et program man gerne må hente uden videre krav.

For det er hvad Tools for alle sætter fokus på; at vi har mange flere friheder end dem man bare køber for penge.

Det er din egen beslutning

Tools for alle har som formål at vise hvilke muligheder du har – sådan at du også har et bedre grundlag at vælge software ud fra. Er det fx kun kortvarigt at du skal bruge programmet? Er det vigtigt at alle i en gruppe kan få det samme program? Vil du gerne have mulighed for at tilpasse eller opdatere koderne eller programmets brugerflader? Vil du gerne være fri for selv at være et produkt, når du køber en vare og betaler med fx oplysninger om dig selv?

Alle disse spørgsmål kan være med til at danne et grundlag for din beslutning.

Vi sætter fokus på at det også kan handle om frihed, økonomi og retten til at bestemme selv.

Tools med bro til Medier

Ud over et godt værktøj, så er der også brug for indhold. Derfor vil vi anbefale at du også bruger Medier for alle som en side til at lære steder på nettet at kende, hvor indholdet må hentes og bruges – enten frit eller med nogle overkommelige betingelser.